Forside

 

 

 

Greve Trim Skating støtter lokale unge i alderen 14-18 år fra Greve kommune med et forløb frem til den 12. august 2017 og har derfor indgået et samarbejdet med Klub Godset og 7 unge fra klubben. Vi ønsker at skabe en aktivitet som vil samle og engagere de unge omkring rulleskøjter som en sport, der bringer sjov, glæde og fællesskab – give dem et alternativ til, hvad fritiden kan bruges til, som giver både spænding og sjov på samme tid.

Vi ønsker et fokus på denne målgruppe, da vi mener at den danske foreningstanke og filosofi, kombineret med rulleskøjter som sport vil udvikle og styrke de unges følelse af tilhørsforhold og social accept.

Greve Trim Skating sørger for rulleskøjter, beskyttelsesudstyr og undervisning i teknik og behændighed på skøjterne. 

Træningsforløbet starter med en introperiode, hvor de unge vil træne sammen med engagerede trænere i Valhallen (Hundige). Målet med introperioden er at få de unge klar til at træne med resten af medlemmerne i Greve Trim Skating i de almindelige træningstider. 

Greve Trim Skating tilbyder de unge eksklusiv træning i teknik på rulleskøjter, som f.eks.

  • Bremseteknik

  • Behændighed på skøjter

  • Stafetskifte

  • Bakketræning

  • Masser af kilometer i benene

 

 Alt sammen i godt selskab sammen med en masse andre glade rulleskøjteløbere i fantastiske omgivelser.

 

Forløbet slutter med at de unge stiller op som et hold i 6HSkaterace den 12. august 2017 på Sjællandsringen. Holdet hedder ”Greve Trim Stjernerne”.

 

Scroll Up